Vedligeholdelse af akkumulatorer, m.v..

Vedligeholdelse

I sommerperioden er der ikke de store tekniske udfordringer med akkumulatorer da temperaturen typisk varierer mellem 10°C og 25°C. Dog må man ikke stille et køretøj til opladning i direkte solindfald. Der kan blive meget varmt under ”skjoldet” og temperaturer over 30°C påvirker ladningen negativt.

I vinterperioden er problematikken anderledes. Ved 10°C er der ca. 30% mindre energi i akkumulatorer end ved 25°C. Ved 0°C er der ca. 40% mindre energi og så fremdeles.

Hvis køretøjet i vinterperioden har været parkeret udendørs på et koldt sted, uden ugentligt at blive opladet, kan akkumulatorer efterfølgende ikke oplades tilstrækkeligt. Akkumulatorer tager varig skade og skal derfor udskiftes for brugers regning.

Endvidere forbruger de fleste motorer, herunder elmotorer, mere energi ved lave temperaturer, hvorfor køredistancen om vinteren kan begrænses med op til ca. 50% i forhold til om sommeren.

Det er altid tilrådeligt at sætte køretøjet til opladning straks efter brug, da akkumulatorerne stadigvæk er ”varme” og derfor lettere tager imod ladning.

Om muligt bør man oplade i omgivelser ikke lavere end 15°C.

Rengøring.

  • Hold altid akkumulatorer og oplader rene og tørre.
  • Fjern snavs med en børste og tør efter med en hårdt opvredet klud.
  • Anvend aldrig opløsningsmidler eller stærke rengøringsmidler.
  • Elektronikken ødelægges ved fugtindtrængning.

Indsamling.

Udtjente akkumulatorer afleveres på et godkendt indsamlingssted.

Huskeregler

  • Husk at afmontere lader fra køretøjet inden kørsel.
  • Husk at sætte køretøjet i gear inden start.
  • Husk et tjekke dæktryk hver måned.
  • Husk at fjerne nøglen, når køretøjer er ubevogtet.
  • Undgå at sprøjte vand eller andre væsker ind i eller på elektriske dele.
  • Husk at sætte køretøjet til ladning straks efter hjemkomst.
  • Husk at køretøjet først er fuldt opladet, når den gule lampe lyser grønt.
  • Når den sidste streg på køretøjets batteriindikator begynder at blinke, er akkumulatorerne på vej ned i dybdeafladningsområdet, og akkumulatorer er i fare for at tage uoprettelig skade, hvis kørslen fortsættes. Køretøjet skal straks sættes til opladning, ellers bortfalder en eventuel stadig gældende garanti. Det anbefales derfor altid at påbegynde opladning, når der er 2 streger tilbage på ladeindikatoren.

Med venlig hilsen,

Glud El Scooter.